Nerven bliver påvirket af vores kropsholdning, arbejdsstillinger, stresstilstand og traumer - her menes fx. hjernerystelse, piskesmæld, et fald hvor man har slået hovedet eller nakken. Den kan også blive påvirket af en skævhed i ryggen, som får rygsøjlen og kraniet til at stå skævt ift. hinanden og dermed klemme vagusnerven.
Spændinger i nakken kender de fleste til og ved, hvor generende det kan være. Når musklerne er spændte, og der opstår smerte og irritation i nakken, bliver musklerne hævede, og det kan også klemme på nerven, og så kan det ende i en ond spiral.
Der er symptomer, som kan indikere at nervens forsyning til en eller flere steder i kroppen bliver begrænset.
Disse symptomerne kan være:
- Smerter lokalt i nakken
- Hjertebanken og hurtigt puls, da vagusnerven regulerer hvor hurtigt hjertet slår.
- Hæshed, fordi den nerveforsyner stemmelæberne.
- Fordøjelsesproblemer pga dens funktion med at stimulere tarmbevægelserne.
- Stress og angst da nervens funktion er at aktivere afspændingsnervesystemet og give ro i kroppen og hovedet.
- Påvirket vejrtrækning, fx svært ved at trække vejret ned i maven pga dens nerveforsyning til lungerne.
- Søvnproblemer
- Ændret appetit
- Tankemylder
- Spændinger i kroppen
- Hos spædbørn er afklemning af vagusnerven sandsynlig pga fødslen, hvilket kan vise sig ved forstoppelse og en baby, som er meget ked af det, og det hænger som regel sammen med, at nerven kommer i klemme i nakken pga spændinger. Se også mit indlæg om kranio-sakral terapi til gravide, og hvordan behandling kan hjælpe forløbet.
Ved mentale symptomer, såsom stress, angst, søvnproblemer og tankemylder, er stressnervesystemet (det sympatiske nervesystem) meget aktivt, hvilket øger produktionen af adrenalin og kortisol, som får hjertet til at slå hurtigere, og gør kroppen klar til at præstere. Det er en god funktion, når vi har brug for det, men hvis man er stresset, har angst eller depression, så bliver der skabt en ubalance i vores afspændings- og stressnervesystem, og det er hårdt for kroppen og vores mentale funktioner og kan skabe et uheldigt mønster, hvor tilstanden bliver